Læs også:
Datatilsynet farer i flæsket på KL over cloud-flop
De kom, de forsøgte, de fejlede.
Sådan kan situationen opsummeres for Kommunernes Landsforenings (KL), efter foreningen har haft sin første større brydekamp med de forjættede dataskyer i kommunernes køreprøvebooking-system, som skulle være kørt på Microsofts Azure-cloud.
Systemet er nu røget tilbage i NNIT's datacenter, efter KL's forgæves forsøg på at komme i den syvende it-himmel skudt af sted med cloud computingens lovord om massive besparelser og mere kapacitet under kedlerne.
Ærgrer sig over mislykket forsøg
Først drillede teknikken, og nu har KL så fået en lang række spørgsmål fra Datatilsynet på halsen, efter systemet fejlede efter få dage i skyen.
Konsulent Michael Hald fra KL's Center for Borgerbetjening og IT-Politik ærgrer sig godt og grundigt over det mislykkedes forsøg med kørekortbooking-systemet, hvor alt ellers var gået glat i de indledende tests.
"Cloud computing er afgjort vanskeligere, end vi lige havde troet, og meget sværere, end der står i brochurerne. Det er nok den vigtigste lærdom af vores forsøg," siger Michael Hald til Computerworld om KL's første større favntag med skyen.
Beklager dybt
KL's business case lød ellers godt på papiret.
KL kunne gå fra driftsomkostninger på cirka 220.000 kroner om året til omkring 70.000 kroner ved "blot" at sende kørekortbooking-systemet i skyen. Den lille manøvre har indtil videre kostet KL 150.000 kroner, som skulle have tjent sig hjem allerede det første år.
Men sådan bliver det ikke.
For måske har KL stirret sig for blind på besparelserne og undervurderet de tekniske udfordringer, for der begyndte hurtigt at komme problemer med betalingsmodulet, logon-fejl og datatræk i den cloudificerede udgave af kørekortbooking-systemet.
"Først og fremmest er det gået ud over kørelærerne, politiet og borgerne. Det beklager vi selvfølgelig dybt, og det er egentlig det mest ærgerlige i hele denne sag," forklarer Michael Hald til Computerworld om den foreløbige lærestreg i skyen.
"Omvendt, så havde vi jo ikke fundet ud af, hvor svært cloud computing var, hvis vi ikke havde forsøgt. Nogen gange må man tage nogle chancer," indskyder han.
Er gået i sky-skjul
Hos KL har man nu trukket de store cloud-ambitioner i flyverskjul og forsøger i stedet at få overblik over, hvad der egentlig gik galt, da køreprøverne kørte helt af sporet i skyen.
"Vi ville have mere power for færre penge, og det lykkedes ikke. Derfor trækker vi os tilbage og slikker sårene, inden vi skal fortsætte diskussionerne om cloud computing i en større sammenhæng," fortæller Michael Hald.
På grund af den forestående evaluering tør han ikke spå, om det er første og sidste gang, at KL forsøger at få del i besparelserne i et af de store cloud centre.
"Hvis vi kigger på hele systemet, så koster det 4,5 millioner kroner. Det vil sige, at driften ligger på under fem procent, og deraf er der en besparelse på to til tre procent af den samlede omkostning. Den potentielle besparelse er bestemt interessant, men i forhold til de samlede omkostninger ved løsningen, ikke imponerende stor. og heller ikke noget, der redder kommunernes økonomi eller Danmarks betalingsbalance i fremtiden," erkender Michael Hald.
Skal føde systemet i skyen
I et større perspektiv påpeger han, at heller ingen andre af de offentlige it-løsninger fra starten er tænkt eller designet som cloud-løsninger.
Det kan betyde store problemer med at få dem porteret til skyen - og når porteringsomkostningerne til at flytte systemet bliver større, så vil der uvægerligt også komme et længere return of investement.
"En af de konklusioner, vi kan drage allerede nu, er måske, at hvis man vil cloud computing, så skal man nok designe systemerne til skyen fra starten. Porteringsomkostningerne gør jo, at business casen ikke er helt gennemskuelig," lyder det fra Michael Hald.
Han anslår, at return of investement i skyen i dette tilfælde som minimum vil ligge på halvandet år, hvilket i sig selv ikke lyder helt tosset.
"Men hvis omkostningerne hver gang er så store, som i vores tilfælde, så står man altså med en dårlig business case," siger Michael Hald, der udover den tekniske afklaring også skal stå skoleret for Datatilsynet og forklare det juridiske grundlag for cloud-forsøget.
"Datatilsynet stiller en række interessante spørgsmål, og vi skal nok få svaret på alt, hvad vi kan. Nogle ting handler om nedbruddet i starten, og dem skal vi lige have styr på, inden vi kan svare," lover Michael Hald fra KL.
